Foderstofforretningen på Holmsland eller "Møllen", som den kaldes i daglig tale, er blevet et offer for udviklingen og er nu "en saga blott", som Ringkøbing Amts Dagblad skrev i 1949, da Gammel Sogn Mølle blev revet ned.
Hermed er en mange hundredårig æra med møller på Holmsland slut, i hvert fald møller, der skulle male korn. I vore dage er der jo igen rejst møller, men med helt andet formål for øje.
Det har været et stort fremskridt, da man byggede den første mølle på Holmsland. Inden da havde man været henvist til at få sit korn malet udensogns, for en stor parts vedkommende på Voldbjerg Mølle i Hee Sogn.
I Ny Sogn har der ligget en mølle på Møllebjerre, det er det, der i dag hedder Nordmarken, altså den nye udstykning i nordenden af Kloster. Hvornår møllen er bygget vides ikke, men omkring 1640 blev den ødelagt af en storm og ikke siden rejst igen. I slutningen af 1850-erne byggedes en vejrmølle ved Kirkebygaard, eller Møllegaarden, som vel er det navn, den bedst er kendt under (Bandsbyvej 28). Her blev der så drevet møllerivirksomhed og senere gødnings- og foderstofhandel i cirka 100 år, indtil foderstofforretningen blev bygget i Kloster.
Den mest bekendte vejrmølle på Holmsland har uden tvivl været den i Gammel Sogn. Den blev bygget i cirka 1690 ved fjorden lige vest for Vonå - i dag Jagtvej. Møllen lå lige vest for Jagtvej, og kan stadig spores i terrænet.
Gammel Sogn Mølle eksisterede i næsten 260 år, og i de sidste knap 200 år var det den samme slægt, der ejede den.
At Gammel Sogn Mølle var så bekendt, skyldes vel den omstændighed, at den stod som et vartegn ikke blot for Holmsland, men også for Ringkøbing. Den lå meget synlig og malerisk i landskabet, og utallige gange er den blevet fotograferet, tegnet og malet.
Da ejeren af møllen besluttede, at den skulle rives ned, da den ikke længere var rentabel, forsøgte Ringkøbing og Omegns Turistforening at rejse medler til dens bevarelse. Det lykkes ikke, og møllen blev revet ned i 1949.
I anledning af, at møllen blev revet ned, skrev Ragna Tang et mindedigt over den. Digtet bringer vi med tilladelse herunder.
Gad vide, om man i dag har så megen veneration for "Møllen" i Kloster, at den samme ære skulle overgå den?
Mogens Tarp
Der stod en gammel Mølle.....
Der stod en gammel Mølle herude ved vor By
paa Vejen ud til Havet og til Landet
Saa køn den var at skue ved Aften som ved Gry,
saa stoltelig den rejste sig ved Vandet.
Ja, som en sikker Bavn
til at hjælpe Folk i Havn,
som et Symbol paa Folket,
for hvem den gjorde Gavn.
Med Vestenvinden har den taget mange sejge Tag,
men drejede i Ro og Mag den skønne Sommerdag,
vor Mølle!
Saa længe har den drejet, mens livet kom og gik,
i Maanens Skær mod Himlen op den viste,
mens Bølgerne saa sagte fremelsked' lidt Musik;
man følte næsten, at de Livet priste.
Og Hjerterne har elsket,
og Hjerterne har lidt,
mens Møllen støt har drejet,
og for sit Virke stridt.
Som Livets Hjul den drejed' rundt og stadig rundt og rundt,
og saa paa Landet med saa meget godt og ondt;
vor Mølle!
Nu har vi kun et Minde om det, vi havde kær,
en gammel Mølle kun, i vore Tanker,
men gamle Arvesmykker kan ogsaa staa os nær
som Smykket her paa Holmslands flade Banker.
Nu viser den ej mere,
hvor Vinden kommer fra,
nu hilser den ej flere
til Holmsland med "Goddag"
Nu jager Vestenvinden paa det Sted, hvor før den stod;
sig nu Naturen vaander, fordi den os forlod,
vor Mølle!
RAGNA TANG
