"Jeg sælger alt - fra Synaale til Tærskeværker!"
400 Dansk - Amerikanere hjem med "Batory"
Motorskibet "Batory" landsatte i Gaar i Frihavnen godt og vel 400 Dansk - Amerikanere, mange af dem til hørte den ældre Generation, der var udvandret for 40 - 60 Aar siden. De vil hjem nu, og de lod sig ikke afholde af det politiske Virvar. Det er i det hele taget mærkværdigt, at man i denne Sommer - trods de nyeste Begivenheder - møder betydelig mindre Nervøsitet end i Fjord eller Aaret før.
Modtagelsen paa Havnekajen var stor og hjertelig - som den skulde og burde være paa sommerene sidste store Amerika - Ankomst. Der stod langt over tusinde Mennesker og ventede paa, at passagererne skulde gaa i Land - maaske var der 1500 eller 2000 til at tage imod - og Flag og blomster foldede sig i det smukke Sommervejr ud paa det yndigste.
Særligt for denne Ankomst var i øvrigt, at der med Skibet var omkring 100 Tysk - Amerikanere, der via Danmark vender hjem for at se til deres Slægt i Vesttyskland. Der har paa "Batory"s sidste Rejser været nogle Tysk - Amerikanere med denne Vej, men næppe tidligere saa mange som i gaar.
Den ældste af de danske Emigranter, der kommer for at se til os igen, er vistnok Jens Enevold Enevoldsen. Han er 81 Aar, kom for 62 Aar siden til Amerika og har ikke været her i Landet siden. Han begyndte derovre som cowboy, men lad ham selv fortælle:
"Jeg rejste fra Danmark den 7. Maj 1889. Jeg kommer fra Holmsland Klit, pg jeg bliver herhjemme til den 25. August, saa rejser jeg hjem med Airplane til New York.
Jeg har en Købmandsforretning paa Landet i californien, og jeg handler med alt lige fra Synaale til Tærskeværker.
Jeg har ikke været i Danmark, siden jeg rejste ud, men jeg har været i Korrespondance med min Broder; han er 76 Aar og har en Gaard derhjemme, hvor jeg kom fra".
Jens Enevold Enevoldsen var født på Store Højbjerg på Holmsland. Ejendommen ligger i dag på Klostervej nr. 103 og ejes af Gunhild og Tage Rasmussen. Han havde i øvrigt en broder, Simon Enevoldsen, der også var udvandret til Amerika. Han døde i 1905 og blev kremeret, hvorefter hans urne blev sendt til Danmark og nedsat på Nysogn Kirkegård. Hans gravsten står i det østre kirkegårdsdige.
De "nyeste begivenheder", der omtales, er sikkert Koreskrigen.
Bemærk i øvrigt, at Berlingske Tidende stadig bruger den gamle retskrivning: Navneord med stort, aa istedet for å, og kunne, skulle og ville skrives kunde, skulde og vilde.
Forfatter ukendt

